Skip to main content Skip to footer

Lederdag

- oplægsholder Helen Eriksen

Stærefloksledelse – samskabelse og trivsel i forandringstider

Sort sol er det vilde fænomen, hvor tusindvis af stære bevæger sig synkront og nærmest dansende laver organiske formationer i luften, mens de flyver i ret høj fart.

Med det som den bærende metafor, dykker Helen Eriksen i dette topinspirerende foredrag ned i vejene til den sammenhængende, samskabende og synkrone organisation, som bevæger sig nærmest intuitivt som ét felt, uden at tænke så meget over det. Med øget trivsel og (bæredygtig økonomisk) succes i kølvandet.

Eller sagt på en anden måde: Hvad er praksisskridtene og psykologien bag, at stadig flere organisationer stikker af på den gode måde, hvor de rykker sig fra organisation til organisme, fra traditionel ledelse til et mere faciliterende og tjenende lederskab og til en mere ledelsesfri, selvorganiserende og selvbestemmende organisation?

Fra medarbejder til medskaber, fra fryns til formål, fra karriere til kald, fra afmagt til mening og fra stress til flow?

For at finde svar på ovenstående spørgsmål tager Helen Eriksen sine deltagere med på en energigivende, humoristisk og opløftende “tour-de-fremtid”, hvor du får indsigt i både dit eget og din organisations enorme potentiale og i glimt også møder en række andre kloge hoveder såsom Platon, Kant, Kierkegaard, Løgstrup, Bohr og Einstein.

Foredraget skaber en fælles referenceramme og giver indsigter, man som medarbejdere og ledere efterfølgende kan anvende til sammen at skabe endnu mere trivsel, arbejdsglæde og til at bane vejen for fremtidens ”sort sol”-organisation.

Ét vingeslag ad gangen. Motiverende og meningsgivende enkelt.

Helen er opvokset i grænselandet på Als, hvor erfaringerne med fællesskab, kulturforståelse og historisk bevidsthed har præget en livslang interesse for menneskelig udvikling og organisationskultur. Med rødder i spejderbevægelsen, højskoletraditionen og foreningslivet har Helen opbygget en stærk forståelse for fællesskab, dannelse og betydningen af relationer.

Karrieren spænder bredt fra selvstændig erhvervsdrivende og forfatter til leder- og udviklingsroller inden for økologi, uddannelse og internationale projekter. Med en akademisk baggrund inden for økonomi, sprog og psykologi samt en række specialiseringer i bl.a. mindfulness, evolutionspsykologi og funktionel medicin arbejder Helen helhedsorienteret med menneskers trivsel, udvikling og ledelse.

Som forfatter og formidler har Helen bidraget med bøger og koncepter, der sætter fokus på bæredygtig trivsel, bevidsthed og værdibaseret ledelse – med et særligt blik for sammenhængen mellem menneske, organisation og samfund.

Program

Torsdag d. 24. September på Sonnerupgård

09.30

Get ind og morgenmad

10.00

Velkommen, status og program v. Mette og fællessang

10.30

Helen Eriksen

12.00

Frokost

13.00

Dilemma- og refleksions Walk and Talk

14.00 - 16.00

Besøg af projektkoordinator og Samrådsmøde

16.30 - 17.15

Underholdning

18.00

Middag

20.00

Aftenkaffe

Tak for i dag

Tilmelding

Frist senest den 7/9 2026